LÆR AT SEJLE JOLLE

Vil du udfordres fysisk eller udforske de danske kyststrækninger, er jollesejlads en fantastisk og billig måde at komme på vandet. Både hvis du vil sejle alene, med en ven eller familien.

LÆR AT SEJLE JOLLE

Vil du udfordres fysisk eller udforske de danske kyststrækninger, er jollesejlads en fantastisk og billig måde at komme på vandet. Både hvis du vil sejle alene, med en ven eller familien.

OM JOLLESEJLADS

Sejljoller findes i mange forskellige størrelser og former, der passer til ethvert budget (fra én-mandsjoller til to-mandsjoller og katamaraner). Jollesejlads er for alle aldre og er god start på sejlerlivet. 

Jollesejlads er for de aktive sejlsportens svar på golf og fitness: den fleksible motionsform, der passer perfekt til travle familier med børn og karriere.

ER JOLLESEJLADS NOGET FOR MIG?

Er du til frisk luft og skumsprøjt, så er jollesejlads noget for dig. Du kan tage din venner og familie med om bord i en større jolle eller bare selv stikke til søs, og efterlade hverdagens udfordringer på land.

Du har måske i dine unge år sejlet jolle, og vil genopleve det sug du fik i maven, når jollen planede af sted over vandet.

HVORDAN KAN JEG PRØVE AT SEJLE JOLLE?

Folk i alle aldre og forudsætninger kan sejle jolle og der er masser muligheder for at komme i gang. Du vil hurtigt opleve, at sejlads bliver mere end bare en sport.

Mange sejlklubber tilbyder muligheder for at komme på vandet for første gang. Har du lyst til at prøve kræfter med jollesejlads så tag en snak med din lokale sejlklub om mulighederne for at få en prøvetur.

Har du en smule sejlerfaring, måske fra dine unge dage, så tag fat i de lokale jollesejlere og hør om de giver en tur. Herfra er vejen kort til du selv sidder i din egen jolle og oplever friheden til søs.

HVAD KOSTER DET AT SEJLE JOLLE?

Som ny sejler kan du komme hurtigt og billigt i gang! De fleste sejlklubber har udstyr du som medlem kan låne gratis eller leje til en symbolsk pris. I sejlklubberne kan du også prøve kræfter med mange af de andre sejladsformer – og den vej rundt finde ud af hvad der passer bedst til dig.

Share This